Kom mig over chokket med skærmbrillen. Og jeg er sikker på, at halsbetændelsen de sidste par dage skyldtes dette enorme chok.

Men, jeg fik undersøgt diverse muligheder, var hos en anden optiker – og endte bare nede hos den første igen. Arbejdet betaler nemlig (et vist beløb) til en skærmbrille. Og så var der tilbud hos den første optiker. Og så gad frøken ubeslutsom simpelthen ikke tænke længere.

Så… jeg har bestilt to par nye briller. Valgte de rosa til langdistancen og et par bordeaux (og noget billigere) til skærmen…

Det var der, at det gik op for mig: Jeg er jo bare hende med de røde briller…

Tog så hen til en tredje optiker i lørdags. Prøvede denne gang et utal af briller. Fik gode råd af ekspedienten. Fik gode råd af optikerens særlige stylist. Og fik det kogt ned til fire potentielle par. Som jeg kunne låne med hjem! Mødtes med at par venner, som gav kommentarer. Tog hjem. Prøvede dem lidt derhjemme. Tog lidt flere billeder af mig selv. Gik hen til den ene nabo og fik kommentarer. Gik hen til en anden nabo og fik kommentarer.

Det er jo en MEGET STOR beslutning, der skal tages. Næh nej, sådan en livsvigtig beslutning skal man jo ikke forhaste.

Så jeg måtte jo også hellere gå i gang med at analysere, hvem jeg egentlig var… er… vil være… Ja, hvad vil jeg udstråle med brillerne? Powerkvinde? Blid kvinde? Hviler i mig selv? Med på moden? Jamen, brillerne siger jo ALT om en… De er jo rammen til sjælens spejl!

Nå. Blot et lille udsnit af billederne:

Synsprøven
I dag tog jeg så en beslutning. Som blev bekræftet, da jeg stod i forretningen foran to ekspedienter, der ikke var der, da jeg prøvede brillerne den anden dag – troede jeg – for da jeg siger, at jeg har valgt den rosa, siger den ene, at den også bare var rigtig flot til mig. (Åhja, jeg slubrer jo den slags i mig.)

Så fik jeg taget synsprøve. Kunne sagtens undervejs se, at der jo var sket ”lidt” med synet. Siden 2007, hvor jeg vist fik nye glas sidst. Jeg kan jo efterhånden tage en synstest i blinde, så det gik som smurt – dog med en enkelt detalje, jeg ikke havde prøvet før.

Detaljen viste sig at være en ikke så ubetydningsfuld detalje.

Jeg er ikke sikker på, hvad optikeren præcist sagde til mig. Hvornår hun helt præcist sagde det. Men… det var noget med, at jeg havde brug for mere styrke langt væk end tæt på. Glidende overgang blev nævnt, dog ikke som en reel mulighed, da jeg arbejder ved en skærm. Så jeg ville have brug for to briller.

Det var så her, jeg kortsluttede.

Skærmbrille.

Brug for mindre styrke til at læse med…

Så gammel er jeg ikke!! …? Mine forældre havde da først brug for sådan noget, da de var omkring de 50…

Kunne jo slet slet ikke finde ud af, hvad jeg SÅ skulle gøre. Så måtte gå ud af butikken uden at købe briller. Fik dem dog lagt til side. Med ordene: ”Jeg skal lige ringe til min mor.” (Så ér man jo ikke gammel nok til den slags syn…)

Fik ringet hjem. Fik min moaar i røret. Stemmen knækkede midt over i skærm-brille. Og så gik jeg storhulkende i travl trafik på Gothersgade…: ”Jeg vi-il i-ikke ku-unne bru-huuuu-huuu-uge *hikst* ny-yy-e bri-ii-ller med ny-yy styrke-eee på-åå a-arbe-ee-ejdet…” Prøvede at dæmpe stemmen, så dem, der gik foran mig, ikke behøvede at blive indviet i mit nyligt opstået, livstruende drama, men min nye iPhone har så dårlig lyd, at jeg er nødt til at tale meget højt, hvis den, jeg taler med, skal bare have en lille chance for at kunne høre, hvad jeg siger…

Så jeg fik måske nogle skæve blikke. Men med tårefyldte øjne og briller, der ikke er stærke nok til at kunne se længere end til en computerskærm, så ved jeg det ikke med sikkerhed.

So would you please do me the favour and just…

FUCK OFF!

… feels like I used up all my positive energy for the rest of the year. (Nah, too much a sucker for christmas – so hopefully positivity will return sometime during December…)

Hmf.

Der er nemlig ikke sket noget særligt anderledes i dag. Bortset fra træning i andet center og arbejde på anden lokation end normalt.

Men okay, bare indretningen af omklædningsrummet det andet sted irriterede mig. En cyklist irriterede mig. En fodgænger på vej hjem. Og fik kørt mig selv op i en så voldsomt negativ tankespiral på vej til arbejde, at jeg var lige ved at måtte stå af cyklen for ikke at miste vejret helt. På vej hjem kæmpede jeg en hård kamp for ikke at sparke til cyklen – mens jeg sad på den. Da pedalen for gud ved hvilken gang skubbede min fod baglæns, mens jeg trådte i den – fremad, vel at mærke! – (pga. rust eller whatever), kunne jeg så heller ikke holde mig tilbage længere…

Det lykkedes mig dog umiddelbart på selve arbejdet ikke at vise andre, at jeg var sur. Altså med undtagelse af de gange, hvor jeg knyttede næven mod min skærm eller hamrede lidt ekstra hårdt i tastaturet. Men altså – systemet drillede jo kun en lille smule og kørte endda okay og ikke nær så skidt som på en middelmådig dag… så hvorfor så sur?!

Så mig også gal på nogle links på et tidspunkt, så måtte en tur ud på toilettet og hoppe lidt rundt for at undgå at råbe på kontoret. Opdagede i spejlet en hidsigprop med knaldrødt fjæs og begyndte i ren og skær arrigskab at græde – hvilket resulterede i, at jeg fik al min (sviende) mascara i øjnene…

Jeg håber virkeligt, at aftenens kursus i positiv tænkning hjælper… (For har lige skubbet Squishy ned af sofaen, fordi hun irriterede mig og sagt til tv’et (og Letterman), at sketchen jo ikke er sjov!)

Havde vist som opgave fra sidste gang at skulle finde på tre gode ting om mig selv.

Jeg… Grrr… … hmm… Arrgh… er god til… at få mine frustrationer ud på blog??!

Efter at have konstateret, at ingen af mine naboer med ekstranøgler var hjemme, var jeg lige ved at blive lidt irriteret, men tænkte, at nu kunne jeg rigtigt nyde det gode vejr.

Så jeg begav mig ude i København – det føltes jo helt vildt sådan helt uden nøgle og derfor ej heller nogen cykel… Ja ja, manglende nøgle kan få adrenalinen til at pumpe hos kontrolfreaken her. (Havde dog også sikret at kunne komme ind senere ved at aftale med lillebroren at slå et smut omkring ham senere, fordi han også har ekstranøgle – farligere må det jo heller ikke blive!)

Men – SÅ kunne min date med mig selv begynde. Gik ind til Torvehallerne, snusede lidt rundt og nøjedes med at købe en “powerbar” (noget med noget meget mørk chokolade) til senere – man skulle jo nødig gå sukkerkold, når man sådan var uden hus og hjem!

Fik hjulpet et par turister med at finde vej – og sørgede lige for at vende deres kort 360 grader, så de bedre vidste, hvor de var. Okay, jeg sagde også god dag – og “hope that helped you”, da jeg gik.

Ved Kultorvet lød toner fra Memory hen over pladsen, og jeg kom til at fnise lidt. Da jeg gik forbi manden, som sad og spillede, tænkte jeg, at han faktisk lige havde gjort min oplevelse af en plads i byggerod meget bedre – og kom i tanke om mine planer om bare at gøre de ting, jeg ofte kun ender med at tænke på at gøre… Så vendte om og smed et par mønter i hans hat.

Ankom langt om længe til Dansk Arkitekturcenter (og selvfølgelig ikke Dansk Arkitektur Center, som de selv kalder sig), og det passede lige med, at der fem minutter efter startede en rundtur med guide - så den hoppede jeg da lige på. Meget meget spændende at høre om arkitekters tanker om byplanlægning, Ørestad, Nordhavnen og Carlsberg… Næste gang jeg skal læse, skal jeg da læse arkitektur! Altså – historien – ikke alt det tekniske og selv blive en. Det tror jeg, at man skal have en del bedre matematiske kundskaber til.

Med klare tanker om min anden fremtid begav jeg mig mod min lillebrors lejlighed. Jeg tænkte, at jeg hellere ville gå over Langebro end Knippelsbro – ganske enkelt for afvekslingens skyld, men da jeg forsøgte at komme fra Strandgade og ad små gader hen til Langebro, endte jeg i stedet på Christianshavn Torv, fordi der mangler lidt broer over kanalerne.

I stedet kunne jeg så fra Knippelsbro kigge på Langebro:

Fortsatte min færd mod min lillebror og gik forbi Undervisningsministeriet, hvor jeg et øjeblik mistede pusten på grund af det lille chok, der mødte mig. Og derfor kunne jeg ikke andet end – for hvad jeg tror er første gang i mit liv – udøve hærværk. Mod deres skilt. Hvor der stod:

Undervisnings
ministeriet

Jeg indsatte selvfølgelig bare en bindestreg (desværre kun med en almindelig kuglepen). Og besluttede mig for at måtte gøre alvor af en anden tanke, jeg har haft. Nemlig altid at have en sprittusch på mig til at rette stavefejl i bybilledet. Hvis ikke engang Undervisningsministeriet går op i at lære befolkningen korrekt dansk, så må jeg jo i gang. (Jeg var dog så befippet over rent faktisk at have gjort noget ulovligt, at jeg skyndte mig væk, så jeg nåede slet ikke at tænke på at tage et billede af det.)

Kom endelig i besiddelse af et sæt nøgler og begav mig nu hjemad. Havde overvejet også at tjekke World press photo-udstillingen ud, men det må jeg have tilgode, for mine ben var begyndt at være lidt ømme.

Så en mand, der løb med rygsæk og i bare tæer og kom i tanke om, at det faktisk ikke var første gang, jeg så ham i mit bybillede. Faktisk lagde jeg også mærke til ham denne dag i storm og regn hen over Langebro.

På min vej stødte jeg også på denne reklame, som jeg da også har lagt mærke til før, men aldrig haft tid til at tage billede af:

Okay – det ér en forfærdelig ting, som det bestemt er godt, at en organisation tager sig af – altså at arbejde MOD, for nogle gange tænker man vist ikke heelt over, hvor og hvordan man placerer reklamen, og hvad der kan læses på afstand.

Efter en tur i Irma var jeg meget meget træt og tænkte kun på snart at være hjemme. Men så gik jeg forbi dette skilt:

Så fik jeg også lige gjort dét.

Nu er jeg endelig hjemme. Vil kaste mig over at få bagt nogle cookies. Det fortjener jeg vist efter en lille gåtur på 14 km. i København.

Så jeg hoppede op på cyklen kvart over seks, hvor det kun støvregnede en lille smule på vej til fitnesscenteret, og der var kun modvind på Amager. Løb mine fem km. på løbebåndet og gjorde det endda et halv minut hurtigere end for bare en uge siden. (Okay, det er så også en uge siden, at jeg besluttede, at jeg ville begynde at tage mig sammen og løbe de der fem km. bare et par minutter hurtigere.)

På arbejdet drillede Sharepoint næsten ikke, og jeg skrev mails med vejledninger, hvor første punkt lød på at holde tungen lige i munden (ååh, så kæk jeg var).

Desværre lader mit Nynne-gen sig ikke fornægte.

Tog til kiropraktor, som – jeg stadig meget uforstående over for – nærmest skældte mig ud, fordi jeg begyndte at fortælle om, at jeg trænede mere, og at jeg overvejede at anskaffe mig en hulahop-ring. Sagde til mig, at så snart jeg fik smerter, skulle jeg stoppe med det HELE, ellers ville det ende med operation!

Jeg er stadig forvirret… Sur gider jeg ikke længere være, men var det, da jeg gik derfra. For samtidig med skæld-ud fik jeg nemlig at vide, at det gik meget bedre med min ryg (og jeg har jo heller ikke haft smerter de sidste par uger), og at han ville tjekke, at der stadig var opadgående kurve om to uger, når jeg har min næste tid… Kunne det måske rent faktisk have noget at gøre med den træning, han nærmest frarådede mig? Hmf.

Nå. Det blev rystet af mig. Positiv positiv positiv. Op på cyklen og hjem.

Min cykels gear har jo ikke virket, så de er blevet sat fast i et middel-gear, men på vej hjem begyndte det så at skifte lidt af sig selv, hvis jeg trådte for hårdt i pedalerne. Næh, hvor sjovt… POsitive tanker.  

Og hårdt trådte jeg – for i horisonten anede jeg lidt for faretruende skyer. Jeg havde jo så også godt luret, hvor det hele var på vej hen, så steg af cyklen og skiftede til gummistøvler og regnbukser og steg på cyklen igen - et minut efter kæmpede jeg mig frem med selvskiftende gear i haglstorm. To minutter senere var min vandskyende jakke gennemblødt, og langsomt blev jeg våd helt ind til trussen, fordi mine regnbukser ikke er tætte. Og hen over Langebro sev vandet også lige så stille ned i venstre støvle.

Men med positive tanker sendte jeg ved næste røde stop et venligt smil til de andre cyklister omkring mig og overbeviste mig selv om, at de to fyre, der sendte smil tilbage, selvfølgelig også tjekkede mig ud – trods mit druknede mus med mascara på kinderne-look. Aaah, når først man tror, så virker det jo! [Yeees, the force is strong with this one.]

20 minutter senere kunne jeg endelig træde ind i mit hjem. Tre minutter senere var jeg i mit nattøj og taknemmelig for, at jeg de sidste par dage har sørget for at fylde mit stearinlys-lager op OG tilfældigvis lånt tredje sæson af The Tudors…

SÅ skal der efterårshygges!

For jeg startede med at ville dele dette på facebook, men tænkte, at det nok var bedre på bloggen, hvor knap så mange ville se det.

Jeg har siddet og taget tester om valget i morgen (og alt efter mediet fået foreslået at stemme på A, B, K og V) og kunne sjældent sætte hak ud for, at jeg var “helt enig” i nogen udsagn.

Men jeg kunne uden tøven i netop afsluttede undersøgelse om rengøringsmidler udpege et produkt, der “…begejstrer mig, fordi det er effektivt og virker.”

…